Virkelig fedt digt og jeg er vilde med dine bogstavrim, der kommer en gang i mellem og din brug af kendte børnesange. Digtet vækker en eventyrlyst hos mig og får mig til at tænke både på den nye serie fra HBO WestWorld og ikke mindst de gamle Indiana Jones - du vækker altså en eventyrlyst som eksisterer i os alle, en tidsløs lyst til at rejse verdenen gul og blå og opleve noget uvant og ikke-familiært.

Og så elsker jeg virkelig, igen, det med brugen af børnesangen, det lidt anderledes sprogbrug. Man ledes tilbage til noget nostalgi, hvorefter frustrationen og vreden sætter ind, hvilket får mig til at tænke på at barnet nu må blive voksen - dog ikke fuldendt med eskapismen, der ser sit snit til at skinne igennem dit digt til allersidst.

Alt i alt et super digt. Dog som den eneste negative kritik, men dette er også en mere subjektiv holdning, føler jeg at slutningen måske er lidt svag. Det virker som om der skal komme noget mere og de sidste tre verslinjer bygger op til slutningen. Men det kan jo også bare være mig :)

Fedt digt!

I det spørgsmål du stiller, vil jeg gerne reflektere. Det er jo på sin vis usikkerhed at være forsigtig hvis ens kærlighed ikke bliver gengældt, men der er vist også en masse andre faktorer der spiller ind; er man et sted i sit liv i stand til at tillade sig selv disse følelser, have disse følelser; er det den rette timing; er der noget, som man har misforstået? Fx hvordan skulle forholdet have udviklet sig, har det udviklet sig? osv osv. Det kan gøres så simpelt og så alligevel ikke, og det er jo noget man skal reflektere over når man står i sådan en situation. Mange faktorer kan gøre det svært at udvise kærlighed og hengive sig 100% til den anden, men jeg synes helt klart du rammer noget. Det har i hvertfald sat en masse tanker i gang hos mig, som gør, at jeg kunne blive ved og helt klart en del jeg har tumlet med selv - enten som den usikre eller som den der udviser manglende kærlighed

Så enkelt kan det siges om alle de, der drømmer om at blive forfatter. Og de, der får succes. Tusind tak for dine ord, du har lige indrammet hele min tankerække om det at skrive på så få linjer :)

Et fedt og roligt digt med masser af gode beskrivelser der næsten vækkes til live. Godt ordforråd og gode metaforer og vendinger. Er især vild med 2. strofe. Tak for et smukt digt!

Tak for dit smukke digt. Det ramte mig virkelig. Flot billedsprog, og det er sat godt kompositorisk op.
Tak for at jeg måtte læse med.

Jeg kan godt lide den måde du leger med ordene, fx i 2 vers, hvor du skriver: Jeg søger efter min identitet/men i mit indre er i kaos/så jeg forsøger at stjæle din. Det giver noget refleksion til tingene og viser at digtet på det område er rimelig gennemtænkt. Dog vil jeg også give lidt kritik og sige at rimene godt kunne udvides lidt eller søge lidt dybere ud, da de er forholdsvis simple og meget ligetil

Men ellers super godt, det var dejligt at læse

Nu har jeg ikke læst det andet digt (hvilket jeg nu vil gøre efter jeg har smidt denne kommentar) men dit digt er utroligt fængende, og jeg kan godt lide at det er så kort. Det gør digtet simpelt i form, men på samme tid formår du at tegne et smukt billede af efterår med brug af få ord. Jeg er stor fan af simplicitet, og jeg synes mange af dine linjer er smukke i sin form. Jeg kan godt lide sætningen "rødmende af anstrengelse", det maler et utroligt godt billede af tilværelse, af efteråret der kommer over os og sommeren, der forsvinder, og er stadiet lige før vinteren hvor alt er så gråt, koldt og kedeligt. Det runder du godt af med din sidste sætning.
Tusind tak!

Virkelig smukt digt, og for mig er virkelig nemt at relatere til. Lige det jeg havde brug for under skrivende stund. Jeg elsker især sætningerne "En indånding bliver til to/et suk bliver til tre", hvor du leger kompositorisk med digtet og på en eller anden måde sætter modsætninger op. Altså en fælles indånding delt mellem to elskende, der i næste øjeblik skilles i suk (som jeg fortolker), og det er bare helt igennem genialt!

Tak

Smukt, abstrakt digt med masser af lag. Hver gang det læses kommer der flere ting frem i lyset. Virkelig godt skrevet!

Det er et virkelig stærkt digt, og som mange andre skriver, med masser af lag. Det rammer lige dér hvor det skal, og du har beskrevet frustrationen som nok mange af os føler, utroligt godt og præcist. Tusind tak skal du have for at dele dette digt

Det er et virkelig smukt digt - præcist og kort. Jeg kan især godt lide hvordan digtet pludselig ændrer rytme, hvor verslinjerne bliver korte. Som om der afsluttes på en handling eller konkluderes. Digtet føles fuldendt, selvom der ikke står så meget, men det behøver det heller ikke. Jeg beundrer meget den måde du har kondenseret digtet til at være så simpelt og dog så sigende.

Virkelig flot digt! Kan godt lide at det er lidt romantistisk skrevet, hvor du indleder med et idyllisk billede, men vender tilbage til din virkelighed som "den voksne", hvor længes efter barndommen - det ukomplicerede. Jeg kan især godt lide sidste frase: Og lægge mig træt til hvile/i en evighed. Det er meget smukt skrevet og fortæller ikke direkte om døden, men at man som læser lever sig ind og reflekterer.

Du har et virkelig godt flow i digtet også, og det jeg er vild med de korte verslinjer der pludselige erstattes af et langt. Det er et meget dynamisk digt, sådan rent kompositorisk og viser stort talent. Jeg er fan :)